Masterclass - evaluering
Lagt pĺ nettet 29.11.2005

Måske skete der noget meget vigtigt rigtig mange steder i Frederiksborg Amt lørdag den 29. oktober, siden amatørskuespillere og -instruktører i hele amtet havde andet at se til. I hvert fald var det kun folk fra Støbeskeen i Frederiksværk, der kunne presse det ind i deres kalendere at deltage i den masterclass, som FAK-DATS havde arrangeret med Søren Spanning i Støbeskeen lokaler. Det skulle vise sig at være rigtig synd for dem, der ikke kom.

Søren Spanning mødte op med en gevaldig skovsnegl af et sort overskæg og med ethvert tilløb til grå tindinger skjult af en hårfarvning - ikke til ære for os, men fordi han på det tidspunkt spillede rollen som Josef Stalin i forestillingen "Mesterklasse". Han indledte seancen med at fortælle om sig selv - lige fra sin uddannelse på Århus Teaters Elevskole, årene dér på teateret og derefter på Det Kgl. Teater og videre frem. Han fortalte om de lærere og kolleger, der havde haft betydning for ham, om forandringerne gennem tiden og om sit syn på forskellige teaterformer.

Efter en kort kaffepause tog vi fat pĂĄ arbejdet med det uddrag af Tjekhovs "MĂĄgen", som vi alle havde fĂĄet tilsendt. NĂĄr han havde valgt netop dette stykke, skyldtes det, at han havde et endog meget indgĂĄende kendskab til det: dels havde han medvirket i stykket i to forskellige roller pĂĄ hhv. Ă…rhus Teater og Det Kgl. Teater, dels havde han iscenesat det pĂĄ Hippodromen for 3 ĂĄr siden. Vi havde fĂĄet tilsendt 16 sider fra begyndelsen af 3. akt.

Søren Spanning riggede hurtigt scenen til med et højt bord og en "bænk" af to stole og de nødvendige rekvisitter - med kulisserne til "Svend, Knud og Valdemar" som dekoration! To deltagere kom på scenen - med rollehæftet i hånden. Og så begyndte de at spille ud fra teksten. De spillede vel ca. 1½ side frem, en lille scene hvor godsforvalterens datter kommer ind med en bakke med morgenmad til feriegæsten, den berømte digter Trigorin, altimens hun fortæller som sig selv.

Nu begyndte Søren Spanning så sin instruktion: Prøv at få mere ro over det, mens du tømmer bakken. Se på ham efter dén replik.

Scenen blev spillet igen.

Endnu en instruktion: Stands dér, mens du lytter til hende. Skænk i glasset mens du taler.

Scenen blev spillet igen.

Endnu en instruktion: Prøv at fordele replikkerne sådan her.

Scenen blev spillet igen. Osv. osv. osv. Denne lille sekvens blev vel spillet en 15-20 gange.

Som medvirkende i et stykke ser man jo sine medspillere blive instrueret, men her var vi andre kun tilskuere. Vi skulle altså ikke koncentrere os om vores egen rolle. Vi kunne derimod se, hvordan de første to deltagere opfattede instruktionen og førte den ud i livet i deres version af spillet. Det var ekstremt spændende, og vi sad vist alle og fik øje på hver lille detalje, som ikke blev helt som instrueret. Det er virkelig nemt at få øje på andres fejl, ikke?!

Derfor var det måske ment i spøg, da Søren Spanning slap de to med ordene: "Og så skal vi se to andre spille det samme!" Men undertegnede og en anden deltager meldte os straks. Så får man jo kam til sit hår, når man sådan møver sig frem. Vi spillede scenen igennem, og så var der ellers frokostpause.

Men så slet slap vi ikke. Søren Spanning mente, vi skulle fortsætte, og så arbejdede vi os videre i scenen. Jeg tror, vi i alt nåede ca. 6 sider af det tilsendte manuskript. Hele tiden blev der rettet lidt til, hele tiden spillede vi hele scenen i sammenhæng, og hele tiden blev der fokuseret på det centrale: HVORFOR gør han/hun sådan? Der ligger hele tiden en mening bag de ting, som en skuespiller siger og gør på scenen.

Til allersidst fik endnu 2 deltagere lejlighed til at spille scenen igennem et par gange. Det var spændende at se, hvor forskelligt det blev, alene på grund af deltagernes forskellighed som mennesker.

Vi kunne godt have forsat længe endnu, men Søren Spanning skulle på scenen om aftenen, så kurset standsede midt på eftermiddagen.

Skal jeg være meget kritisk, kunne jeg godt have nøjedes med en betydeligt kortere præsentation af hans egen baggrund, så der havde været mere tid til selve arbejdet. Jeg synes, det var en meget udbytterig dag, og der var meget at lære for både skuespillere og instruktører, så jeg kan anbefale alle at deltage i en masterclass med Søren Spanning.

Venlig hilsen
Bodil Sixhøj Hyldahl
medlem af Støbeskeen, Frederiksværk

Udskriv} | Send | Hits: 1338 |