Børneteaterlejr 2006.
Lagt pĺ nettet 03.04.2006

Børneteaterlejr 2006.

Dansk amatør teaters samvirke i Frederiksborg amt arrangerer børneteaterlejr.

Tid: tirsdag den 27. juni kl. 17.00 til lørdag den 1. juli kl. 21.00.

Sted: Kingoskolen, Strandstrædet 28 A, 3550 Slangerup.

Antal: Højest 50 børn i alderen 9-13 år. Du skal være fyldt 9 år og ikke være fyldt 14 år når lejren starter.

I disse dage arbejder børnene med teater hele dagen fordelt på 3 workshops, med professionelle og fagligt meget kompetente undervisere.

Der vil udover underviserne være tilknyttet en scenograf til de 3 workshops.
Lørdag aften vil det være muligt at overvære børnenes forestilling.

DATS har stor erfaring i at arrangere børneteaterlejre, under lejren vil der udover underviserne være tilknyttet en række andre voksne.
Der vil være mindst 1 lejrchef og 2 faste ”tanter” som vil være tilstede under hele lejren. Derudover vil der være skiftende frivillige andre voksne.

Tilstede vil også være aktive unge teater interesserede mellem 16 og 18 år som vil bidrage med praktiske og underholdningsmæssige aktiviteter.

Pris: 760 kr. incl kost, logi, undervisning og 1 ĂĄrs medlemskab af DATS.

Hvis du gerne vil på sommerlejr, så tal med dine forældre og tilmeld dig senest den 15. maj 2006.

Send tilmeldingen til nen@sns.dk eller Anita Winther Madsen Helsingevej 1 3400 Hillerød.

Har I spørgsmål er I velkomne til at ringe til Anita på 4826 0586 eller 2191 0912.

I vil sidst i maj fĂĄ tilsendt mere materiale og giro til betaling.

Tilmeldingen er efter først til mølle princippet, når der er fyldt op bliver der lavet en venteliste.

Mange teaterhilsner på planlægningsgruppens vegne
Anita Winther Madsen

Udskriv} | Send | Hits: 1651 |