Gadeteater rundt om Ringkøbing Fjord
Lagt pĺ nettet 06.09.2006

Af maskekonsulent i Fak Susan Malberg Albertsen
Reportage fra International Teaterfestival 30.August – 3.September

Teatro Due Mondi i Ringkøbing

Ældre borgere på maske walk about
efter workshop med Hisako Miura.
Maske design Deborah Hunt
Ældre borgere på maske walk about
efter workshop med Hisako Miura.
Maske design Deborah Hunt
Stimer af børn i fiskemaskestime
efter workshop med Teater OM
Maske design Deborah Hunt
Stimer af børn i fiskemaskestime
efter workshop med Teater OM
Maske design Deborah Hunt
Deborah Hunt in action
Deborah Hunt in action
Deborah Hunt og unge borgere
i ”big mask ”dansende optog.
Efter workshop med Deborah
Deborah Hunt og unge borgere
i ”big mask ”dansende optog.
Efter workshop med Deborah
Tippe Molsted har i foråret hos de lokale
gamle lært sanglege af lokal oprindelse,
som hun gav videre til børnene.
Tippe Molsted har i forĂĄret hos de lokale
gamle lært sanglege af lokal oprindelse,
som hun gav videre til børnene.
Annemarie Waage Petersen og Signe
Thomsen (Stylter) og børne flagdansere
Se nederst på siden efter link til flere fotos
Annemarie Waage Petersen og Signe
Thomsen (Stylter) og børne flagdansere
Se nederst pĂĄ siden efter link til flere fotos
Efter fem intense teaterfestival-dage i Ringkøbing kan jeg ikke slippe en påtrængende og besværlig følelse af at være fejlplaceret i Nordsjælland!
Den smukke gamle by. Vesterhavets nærhed. Vinden der løfter dig. Lyset som er gudesmukt, uanset om det regner eller sner. Mennesker med ro i sjæl og krop,varme i øjnene. Mennesker som møder os fremmede med glad nysgerrighed uanset, hvor du går og står.
Men først og fremmest et arrangement skabt af et unikt begavet og kærligt egnsteater, bestående af engagerede mennesker, som finder det vigtigt at være i nærkontakt med de mennesker de arbejder for og iblandt. Her er ikke kun blevet spillet teater på hovedgaden foran pressefotografernes blitzen – men ude i boligkvarterne hvor indvandrerne bor, på havnen blandt fiskernes huse, og på gaderne i alle de små byer, som snart er en del af den nye storkommune.

International Teaterfestival kaldte de det. Ja, og vi fik i sandhed international kvalitet for pengene! Men der var lagt ligeså stor vægt på at inddrage borgerne aktivt i festivalen som musikere, spillere, maskemagere, balladedansere og ligeværdige samarbejdspartnere. Lokale amatørteatre, orkestre, musikskole og kunstnere foldede sig ud på gader og stræder sammen med de professionelle teaterfolk. De implicerede byer benyttede lejligheden til samtidig selv at holde fester. Således: Ildfest i Videbæk, tre glade gøglerdage i Skjern, Brasiliansk karneval i Tarm, og Hvide Sandes 75 års jubilæum.
Hvorend jeg gik var publikum – unge som gamle - begejstrede.

Forbilledligt! Gid det kunne smitte udover det ganske land!

Teater Om er lige blevet egnsteater i Ringkøbing her i 2006. Og denne festival må nødvendigvis opfattes af borgerne i området som en kærlig gestus fra teatret og et hjertevarmt ”Goddag – her er vi. Tak fordi I vil have os. Vi vil jer så gerne, og vi mener det” Jeg er sikker på de vil blive til glæde for amatørteatret i den nye storkommune.

Når jeg ville afsted til festival skyldtes det først og fremmest ,at der var masketeater involveret, og en mulighed for at møde maskekunstneren Deborah Hunt fra Puerto Rico, som jeg har været i cyberspace kontakt med tidligere. Men også at jeg elsker gadeteater, og glæder mig over at danskerne så småt er ved at forstå og elske det. Selvom det går utroligt langsomt. Samtidig var jeg nysgerrig efter at finde ud af hvem Teater Om er, og hvordan et så specielt teater har formået at opnå egnsteater status i Vestjylland.

Jeg har haft linialen fremme og målt 47 kilometer til Odin Teatret i Holstebro, fem kilometer til Vestjyllands Højskole, og der er ikke heller langt til Fjaltring, hvor det grønlandske teater Tukak har huseret og skabt nye strømninger og skønhed. Odinteatret har jo været her i mange mange år, og nyder national og international anerkendelse, og jeg har ofte undret mig over, at deres arbejde og filosofi ikke har haft langt større indflydelse på det danske kunstliv end tilfældet er. Men det er klart, at de nødvendigvis har påvirket egnene - og politikerne - i Vestjylland.

Teater Om er ikke kommet sovende til sin ny status.Vi har her at gøre med Talent, Flid,Vision, Disciplin og Vedholdenhed ! Egenskaber som værdsættes af vestjyderne, og som uden tvivl, ifølge teatret selv, er medvirkende til, at Ringkøbing har hilst dem så positivt velkommen.

Jeg tænkte selvfølgelig: Er Teater Om ”Odins børn”? Det er de så ikke – de er helt deres egne, men alligevel er forbindelsen solid og direkte.

Jeg tænkte også: Det her virker udansk – og det havde jeg så ret i.

Teater Om fødtes 1989 i Italien af Sandra Pasini, skuespiller, og Antonella Diana, scenograf og billedkunstner. De kendte Odinteatret i forvejen, og inviterede dem til deres første forestilling. Odinteatret begejstredes og inviterede dem til Danmark med forestillingen – og vejen mod Ringkøbing var begyndt.

Kontakten til Danmark intensiveredes og i 1995 flytter ensemblet til Danmark og bliver i 1996 officielt et dansk teaterkompagni. Langt ude på landet i Vinderup – tæt på Holstebro – boede og arbejdede de i ti år. Og jeg må lette på hatten i respekt ved tanken.
Nyt indviklet sprog. Landsbymiljø. Et folk som ikke har tradition for at åbne armene mod de fremmede og en ”sær” kunstform i en lille by. Ikke desto mindre inviterede teatret de lokale indenfor og skabte så frugtbar kontakt, at Vinderup kommune i år 2000 stiller en ejendom til teatrets rådighed.

Samme år dannede teatret den trup, det nu består af. Hisako Miura (kvinde) fra Japan og danske Annemarie Waage Petersen. Tre musikere, dansere, skuespillere, klovne.og en billedkunstner. Dejligt. Varme engagerede kvinder, som jeg var heldig at møde! Læs mere om dem på deres webside, og vær opmærksom på, at de også afholder workshops!
Jeg fik ved mødet med dem en god kur mod mine jævnlige anfald af finkultur-nordsjælllands – kulturdesillusion og tomhedsfølelse. Ak ja..

Festivalen beskrives bedst med teatrets egne ord og med billeder. Deborah Hunt kan mødes i et videointerview fra festivalen på webportalen www.maskmakersweb.org (kommer senere)

Festivalen bød på gadeteater i verdensklasse. når Teatro Due Mondi, iklædt farverige kostumer, fyldte gaderne med sørgmunter musik, fyrige trommehvirvler og dans på stylter i forestillingen Fiesta.
Circo Teatro Udi Grudi spillede familieforestillingen Ovo, en forrygende og poetisk blanding af cirkus, musik og teater og spredte brasiliansk charme med deres vanvittige, musikalske parade Lixaranga.
Teatr Cinema førte publikum ind i surrealistisk og absurd verden i The Dictionary of Situations.
Vi nød en smuk og stille stund i vandinstallationen The Water Tears Temple, skabt specielt til festivalen af Teatret OMs scenograf Antonella Diana. Vi så og hørte Ringkøbingegnens gamle sanglege og historier når børn og ældre optrådte sammen sammem med Tippe Molsted.
Deborah Hunt med lokal gruppe og Signe G. Thomsen dukkede nĂĄr som helst og hvor som helst uventet op med masker og stylter!
Udover de inviterede gæstekunstnere deltog en række kunstnere, amatører og institutioner fra området omkring fjorden:
Teatret Bag Havet, Teatret Ios, Teater for Alle - et teater for udviklingshæmmede, Ringkøbing Musikskole, Rio Grande - Spiring, Jørgen Borg, Svend Aage Madsen, Hanne Marie Leth Andersen, Carol Adams, Frances Roberts, Tim Billedskole, Børnenes Hus, Ringkøbing Biograf, Vestjyllands Højskole, Alkjærskolen, Hvide Sande Skole, Rækker Mølle Skolen, Hee Skole, No Friskole, Velling Friskole, Ringkøbing skole, Tarm skole samt daginstitutioner i Ringkøbing Kommune

SE FLERE BILLEDER

Links:

Teater Om www.teatretom.dk
Teatro Due Mondi www.racine.ra.it/teatroduemondi/
Circo Teatro Udi Grudi www.circoudigrudi.com.br
Teatr Cinema www.teatrcinema.pl
Deborah Hunt videointerview pĂĄ Mask Makers Web (kommer senere)

Udskriv} | Send | Hits: 3013 |