Diva - Ă…rets musical i Frederikssund Ungdomsskole
Lagt pĺ nettet 07.03.2011


Invitation til folk med engagement i teater, dans, sang, musik og ungdomspædagogik
– send gerne invitationen videre i jeres faglige netværk – tag gerne en ledsager med


Vi inviterer hermed til et særligt arrangement med kombineret forestilling og foredrag om

Diva - Ă…rets musical i Frederikssund Ungdomsskole

Musicalens instruktør Gunhild Brethvad fortæller om musicalen, ungdomsskolens musical-tradition og de pædagogiske og socialpædagogiske overvejelser bag musical som fag.

Foredraget er fredag den 18. marts kl. 18 med forestilling kl. 19. Der serveres en forfriskning.

Foredraget er gratis. Billet til forestillingen (pris kr. 80, -) købes ved indgangen. (presse gratis). Tilmelding ved henvendelse til Frederikssund Ungdomsskole på telefon 47 35 26 20 eller jjoer@frederikssund.dk.


Læs mere om musicalen Diva herunder.

Diva – En himmelsk kærlighedshistorie

I himlen går Sct. Petra (en kvindelig udgave af Sct. Peter) rundt og laver aftaler med Gud om en dejlig musical. De har fået en masse divaer op i himlen – både levende og døde – de vil lave universets hidtil største opsætning.

Der er så sket det, at en pige er blevet fejlanbragt i helvede, og to små djævle har fået adgangskort til himlen, så de kan komme op og aflevere hende dér. Men de er jo ikke djævle for ingenting, så de har taget en masse af deres kammerater med. Alle de mange djævle laver rav i den og får alle divaerne til at skændes om, hvem der dog har betydet mest på jorden.

Helligånden bryder sig ikke om al den ballade og afslører, at den person, som havde taget den unge piges plads, i virkeligheden er Lucifer, den engel, som Gud i sin tid forstødte, men som har sneget sig tilbage.

Og for at gøre det endnu mere kringlet, så er pigen og Lucifer blevet forelskede. Så kan det næsten ikke blive mere indviklet, og dog. Men det hele får en himmelsk og smuk slutning, som ikke skal afsløres her.

Gennem musicalen får de mange divaer chancen for at vise hvad de kan. Der er en gruppe af kloge divaer, en gruppe af smukke kærlighedsgudinder, en gruppe med filmdivaer, en gruppe med idoler, en gruppe med poptøser, og Lady Gaga er selvfølgelig med. Og endelig er der en gruppe med alle mulige andre slags divaer.

Stykket har 25 sange og musikstykker, og det er alt sammen de dejligste melodier og de største hits.

Medvirkende

Ungdomsskolens nye musical opføres på Frederikssund Gymnasium i uge 11 og skal derefter på turne til Berlin.

Det er Ungdomsskolens 12. musical og den hidtil største produktion. Der er 65 skuespillere, dansere og sangere på scenen. Stykket er skabt af de medvirkende i samarbejde med instruktør Gunhild Brethvad. Alle eleverne har været med til at skabe deres roller og skrive replikkerne. Ungdomsskolens musicals har de seneste år alle været hjemmelavede og ikke købte stykker. Gunhild Brethvad, som nu er instruktør, idemager og forfatter her i Frederikssund for femte gang, har gennem 35 år stået for et utal af små og store forestillinger rundt omkring i landet.

Der medvirker et professionelt seksmands orkester suppleret af seks musikere fra Frederikssund Musikskole, tre strygere og tre blæsere. Musikken styres af Jens Søbæk, som gennem mange år været kapelmester på musicalen.

Musicalens koreograf er Christina Bonde, som selv har trådt sine barnedansesko i Ungdomsskolens musicals. Hun er uddannet på en musicalskole i Gøteborg og laver sideløbende også en musical i Århus.

Der er ligeledes tilknyttet professionelle lyd- og lysfolk samt kostumier. Jens Damsager fra Det ny teater stĂĄr for lyset. Pro Sound Service stĂĄr for lyden. Birgitte Birch, som gennem mange ĂĄr har lavet kostumer for bĂĄde Frederikssund og Egedal ungdomsskoler, laver de mange kostumer i samarbejde med PFFU, Frederikssund Produktionsskole.

Spilledage og tider

Musicalen opføres på Frederikssund Gymnasium på følgende dage:

Premiere torsdag den 17. marts kl. 19
Fredag den 18. marts kl. 19
Lørdag den 19. marts kl. 14 og kl. 19
Søndag den 20.marts kl. 14

Pris for forestillingen er 80 kroner for voksne og 40 kroner for børn og unge.

Billetter kan købes på musicalens hjemmeside www.divamusical.dk eller ved indgangen.

www.divamusical.dk

Udskriv} | Send | Hits: 2674 |