Kursus i manuskriptlæsning
Lagt pĺ nettet 06.05.2011

med Lærke Reddersen 9.-10.april 2011
i Støbeskeen, Frederiksværk

Vi var 8 deltagere, heraf 7 fra Støbeskeen, som deltog i kurset – alle med hver sin forudsætning og hver sit ønske om udbyttet af kurset. At læse et manuskript i sin egenskab af medlem af repertoireudvalget, som instruktør, skuespiller, scenebygger, lystekniker, kostumier kan umiddelbart være meget forskelligt, men i praksis bør der være sammenhæng. At instruktørens manuskriptlæsning er den vigtigste, fordi han/hun står for fortolkningen i arbejdet med at iscenesætte, betød her på kurset, at Lærke Reddersen lagde vægten på, hvordan instruktøren bør læse og dermed arbejde med et manuskript. Dette arbejde, som enhver instruktør bør gøre før arbejdet med skuespillerne begynder, opstillede hun i 6 punkter: Læs teksten, Skriv protokol (liste over, hvad der sker – sammenholdt med en liste over de regioplysninger, dramatikeren har nævnt), Fortolkning, Skriv stykkets fabel (kort handlingsreferat ud fra fortolkningen), Skriv rubrik (inddel stykket i sekvenser, som gives overskrifter), Udarbejd plan for scenografi.
Hvornår fx scenograf/scenebygger/kostumier skal kobles på manuskriptlæsningen – og hvordan -kom hun også ind på. Skal man stå for scenen og rekvisitterne, må man læse manuskriptet og notere praktiske (regi)oplysninger ned med det forbehold, at instruktørens fortolkning kan ændre på dette. Står der i manuskriptet, at der skal være 3 døre, er det instruktørens afgørelse, om der i stedet skal være 2 åbninger.
Når man som scene eller som instruktør skal vælge et stykke, kan man – desværre – ikke slå op i en facitliste og se, om stykket er godt og bliver en succes. Men man må i hvert fald kortlægge, hvad stykket kan, hvad det byder på. Det skal sige én noget. Tænder det instruktøren? Det skal betyde noget for en – ikke bare, at det er sjovt eller har præcis det antal medvirkende, som scenen råder over. Instruktøren må have en personlig begrundelse.
Vi fik til opgave at tage en scene fra et stykke, vi havde arbejdet med, og analysere det helt ned i detaljen mht. hvem, der driver handlingen fremad og udpege hver enkelt lille handling.
Vi fik nyttige oplysninger om, hvor man kan skaffe manuskripter, og selv om vi nok kendte en del adresser og websider, så fik vi bl.a. gode tips om svenske og andre udenlandske udbydere. Lærke Reddersen fortalte også om rettigheder både i forhold til dramatikeren selv og i forhold til oversætteren eller en senere redigering.
Jeg synes, det var et meget relevant kursus, som mange scener og instruktører mv. kan have gavn af. Men i stedet for at arbejde med bidder af stykker, vi selv har spillet, så tror jeg, det kunne være nyttigt, hvis et hold fik til opgave at læse et par enaktere (½-delen læser ét stykke, ½-delen læser et andet). Så kunne man bedre prøve at vurdere på, hvilke kvaliteter der er eller ikke er i stykkerne og argumentere derudfra. Når vi arbejdede med at analysere stykker, vi allerede kendte, så var det jo ikke et spørgsmål, om vi syntes de var værd at sætte i scene.
I kursusopslaget stod der, at der max måtte være 20 deltagere. Jeg synes, 12 ville være max.

Venlig hilsen
Bodil Sixhøj Hyldahl

Udskriv} | Send | Hits: 2275 |