Mesterlig klasse
Lagt p nettet 14.10.2003

Af Gitte Frausing
Master-class hed det kursus med Jens Arentzen, som DATS Frederiksborg tilbød sine medlemmer den 3. september 2003. Her følger en af deltagernes reaktion.

Vi var en lille delegation fra Bryggerscenen, Ølstykke, der drog af sted til Nivå for at deltage i Jens Arentzens Masterclass-klasse. De andre vidste det givetvis, men jeg havde ingen anelse om, hvad der skulle foregå og så egentlig frem til et par timer i lettere kedsomhed.
Mine forventninger holdt ikke stik! Jens Arentzen indledte med et causerende foredrag om skuespillerens værktøj, han tegnede og fortalte og brugte sig selv som levende eksempel på, hvad man kan og absolut ikke skal, hvis man vil have publikum i tale. Det var hylende morsomt!
Men det blev værre endnu! Ved hjælp af 3 ”prøveklude” og nogle tilfældigt udvalgte deltagere guidede Arentzen os i et forrygende tempo igennem alle skuespilkunstens faldgruber, muligheder og genrer. Han illustrerede, hvordan den samme – alvorlige – scene kunne spilles meget dramatisk, kærligt, hysterisk og stille og alligevel opnå det samme resultat: Publikum fattede budskabet. Og de gjorde det med nøjagtig samme facit.

Budskaberne
Et af Jens Arentzens budskaber var, at overdrivelse fremmer forståelsen. Jeg skal love for, at hans kursus beviste udsagnet. Det fremgik i hvert fald tydeligt, at man ikke skal forsøge at fremstille en karakter. Man kan (skal, bør?) bare overspille sin rolle, så opstår karakteren af sig selv, og publikum forstår den.
Andet hovedtema i Arentzens kursus var, at man for at fastholde publikumskontakten altid skal sørge for at sikre en balance mellem håb og frygt. Håb om, at det går godt for personen, og frygt for, at det ikke lykkes, at det går galt.
Det gav meget stof til eftertanke! Hvordan analyserer man sin tekst – sin person, så man kan udtrykke præcis den balance? På hvilken måde skal man overspille den, så personen fremstår troværdig, sympatisk og medrivende? Det stiller store krav til såvel skuespiller som instruktør. Men også til manuskriptet. Historien skal holde.

Gå ikke hjem!
Til hverdag er jeg bl.a. redaktør af et kulturtidsskrift. Jeg skriver således en del og har også forsøgt mig bl.a. som tekstforfatter til vores lokale revy. Det er ikke helt let, og en sketch kan let gå hen og blive lidt kedelig. Nu ved jeg hvorfor!
Dagen efter kurset skrev jeg alle mine tekster om. De manglede nerven, det overdrevne, håbet og frygten. Det, der gør forskellen mellem, om publikum er fanget og underholdt, eller om de overvejer at gå hjem.
Jeg overvejede på intet tidspunkt at gå hjem fra Jens Arentzens show - for show var det! Jeg har aldrig tidligere oplevet, at man på én gang kan lære så meget, grine sig halvt ihjel og samtidig glemme både tid og sted. Min konklusion på de tre timer i Nivå kan kun være en: Stakkels jer, som blev hjemme og ikke var der – hvor er I gået glip af meget!

Udskriv} | Send | Hits: 1311 |