Støbeskeen på tour de Ryslinge
Lagt pĺ nettet 03.10.2004

Fredag d. 14/5-04 kl 10.00 tog Støbeskeens hold bag ”KolLIGiet” af sted mod Ryslinge nær Odense, til deres teaterfestival for at give vores bidrag.

Da vi ankom, skulle vi straks i gang med at bygge scenen op, da vi var de første, samtidig med værtsholdet, der skulle spille. Vi havde lidt problemer med lyset, da det skulle sættes op, men klar blev vi da, og forestillingen forløb som den skulle.

Efter vi fik sminket af og kom i festtøj, var der reception og efterfølgende fest. På det tidspunkt havde vi endnu ikke fået anvist, hvor vi skulle sove, men en sød pige af Ryslinges egne tog os i hånden og viste os til vores klasseværelse på en skole, hvor vi skulle sove.

Derefter skyndte vi os tilbage til festen, men de fleste andre teatergrupper var smuttet til køjs, da de jo ikke havde spillet deres stykke endnu.

Men vi fra Støbeskeen festede til den lyse morgen med Ryslinge – holdet, som var de første der stod op, og de sidste der gik i seng hele weekenden – meget imponerende.

Lørdag tog et par stykker af os op og fik morgenmad – lidt udmattede og trætte er man vel altid – og vi skulle jo have noget ud af dagen.

De fleste fra Støbeskeen havde desværre andre planer resten af weekenden, så alle på nær 4 kørte hjem ved middagstid.

Vi der var tilbage så nogle stykker lørdag, der var gode.

Kristian Jeppesen fra mit hold, som lige er blevet optaget op statens skuespillerskole, mødte en fra en anden teatergruppe, som han blev optaget sammen med på skolen – så talenter var der nok af!

Lørdag var også dagen hvor Jacob Oschlag m.fl. skulle evaluere de stykker de hidtil havde set. Og det var bl.a. ”KolLIGiet”. Vi fik i det store og hele ros, men selvfølgelig var der også et par småting, jeg som forfatter til stykket, kunne tænke over til næste gang jeg vil begive mig ud i at skrive et stykke.

Samme aften var der gallamiddag, med dejlig mad, god musik og lidt til tørsten. Vi havde en brandvagt fra kl. 05-06 om morgenen, dvs. at vi skulle sidde oppe og være vågen og forholdsvis ædruelige hvis brandalarmen gik i gang så vi kunne få folk ud af klasseværelserne.

Det var en rigtig god oplevelse med interessante forestillinger, nye mennesker og en chance for at hygge sig med sit eget hold.

Skrevet Skrevet af Julie Verdich
Støbeskeen

Udskriv} | Send | Hits: 1505 |