Nynne Bugat i tysk TV-serie
Lagt pĺ nettet 19.11.2003

Nynne Bugat spiller med i den tyske TV-serie Der Landartz Artiklen her bringes med tilladelse af Panorama Casting and Booking - www.panorama-dk.com
Nynne Bugat
Nynne Bugat
Nynne Bugat og Bjarne Henriksen
Nynne Bugat og Bjarne Henriksen

Nynne Bugat fra Mastodonterne spiller med i den tyske TV-serie Der Landartz (Land-lægen) som her i 2003 går ind i sin tredje sæson på tysk TV. Hun spiller rollen som den danske au-pair pige Gitte Sørensen. Serien vises på tyske ZDF, Deutsche Zweite Fernsehen svarende til Danmarks TV2. Serien har fået stor succes i Tyskland.

Hvordan fik du rollen i Der Landartz?
Jeg blev kontaktet af en dansk caster, som spurgte mig: 'Taler du tysk?'. Da mit tyske altid har været bedre end mit engelske mente jeg, at det kunne jeg vel godt. Så jeg oversatte mit CV til tysk og sendte det til produktionsselskabet i Berlin. Kort efter blev jeg kontaktet af dem, og de ville gerne have mig til en casting og så tog jeg til Berlin. Allerede weekenden efter blev jeg ringet op af instruktøren, som fortalte at de gerne ville bruge mig til rollen som seriens danske pige, Gitte Sørensen, som er au-pair pige hos land-lægen og hans familie. Jeg havde slet ikke regnet med at komme i betragtning for de havde reageret på mit røde hår, da de så mig. For rollen var tænkt rent udseendemæssigt som den her 'typiske danske blonde pige'. Instruktøren havde åbenbart syntes at det var gået så godt til castingen, at de alligevel besluttede sig til, at det skulle være mig.


Hvad handler Der Landartz om?
Det handler om landsbylægen og hans praksis, patienter, familie og venner. Personerne kommer hele tiden ud for alle mulige hverdagsproblemer, som der skal deales med. Set ud fra et dansk synspunkt kan man vel sammenligne den lidt med serien Landsbyen, som kørte på dansk TV for nogle år siden. Men sådan er det altså slet ikke i Tyskland, her er folk gået fuldstændigt amok over serien og kan sammenlignes med den kæmpe succes Rejseholdet har fået i Danmark.

Hvad gĂĄr din rolle sĂĄ ud pĂĄ?
Jeg spiller Gitte Sørensen, familiens danske au-pair pige. I seriens 1. sæson er hun hos familien og sæsonen sluttede med at hendes au-pair tid udløb, og hun tog tilbage til Danmark. Derfor regnede jeg med, at min figur så ikke var med mere. Så blev jeg kontaktet af produktionen, og de ville gerne bruge mig igen. De ville først lave en 5-årig kontrakt med mig, men det havde jeg ikke lyst til. Så nu forhandler vi kontrakt for 1 år ad gangen.
I 2. sæson kom den tyske familie til Danmark og henter Gitte med sig tilbage, fordi hun røg ind i en masse sure ting herhjemme. Hun tager med dem tilbage til Tyskland, hvor hun får en kæreste.
Nu skal jeg i gang med at optage den nye og 3. sæson her fra maj måned. Og jeg ved at jeg nu skal være med i dobbelt så mange afsnit som før. Jeg har endnu ikke fået manuskripterne, så det bliver ret spændende at se hvad der skal ske!


Hvorfor ville du ikke binde dig for 5 ĂĄr?
Fordi jeg ikke ved hvad der kan komme til at ske i mit liv indenfor så lang en periode. Her i januar søgte jeg for eksempel for første gang ind på skuespillerskolerne og kom videre til en 3. prøve i Odense.


Hvordan mærker du at serien er blevet så populær i Tyskland?
Vi optager i en havneby i nærheden af Flensborg, i en by som hedder Kappeln. Og folk er begyndt at strømme til byen, fordi det er her serien foregår. De kommer simpelthen i store proppede turistbusser. I optageperioden strømmer der endnu flere til byen og folk flokkes om at komme til at bo på det hotel, vi bor på. Det er helt vildt! Jeg har været ude for at folk vil have skrevet min autograf på maven!! Folkene bag produktionen må sørge for at holde paparazzi-fotograferne væk fra os, det er meget underligt at være med til. For i Danmark aner stort set ingen hvem jeg er.

Kan du prøve at fortælle om kontrasten mellem det at være på optagelse i Tyskland og så være i Danmark?
Mens jeg arbejder på serien, bor jeg på luksushotel. Ikke luksus som vi danskere opfatter det, men efter tysk standard er det flot. Jeg har privatchauffør, make-up artist og påklæder.


Hvem spiller ellers med i serien?
Af de faste skuespillere medvirker Walter Platte som er Tysklands svar på Frits Helmuth og Karina Thayenthal som er Tysklands Paprika Steen. I gæsterolle som min far har Bjarne Henriksen medvirket i seneste sæson og Claes Bang var med i rollen som Gittes store danske kærlighed.


Hvad du har fået med i bagagen ved at være med i serien?
Det har været utroligt udviklende og hamrende spændende. Jeg har fået lært en hel masse om at spille overfor et kamera, om det at være en del af et filmhold, - og så er mine sprogfærdigheder blevet meget bedre. Det er jo en 'once in a lifetime' chance - og det har på alle planer været en rigtig god udfordring!

Baggrund:
Nynne Bugat har ville være skuespiller, siden hun var barn. Hun startede i klubben Bøgen, hvor hun spillede med i en masse teaterforestillinger. Allerede om 12-årig meldte hun sig til Mastodonterne, og siden har hun medvirket både i store og mindre roller, bl.a. i Brødrene Løvehjerte, Tordenskjold, Cyrano og Den nye Cyrano. For 3 år siden fik rollen i Der Landartz. Hun læser hos skuespiller Lise Kamp Dallerup og har siden hun var 12 år fået sangundervisning af Ina Hilfling.

Udskriv} | Send | Hits: 2658 |