En sten i vandet…
Lagt pĺ nettet 30.11.2003

Af Ulla Hoffmann
På fortællerkursus i Sverige
Ulla Hoffmann
Ulla Hoffmann

Anledningen til denne artikel er, at jeg i august 2003 deltog i et fortællerkursus i Sverige med tilskud fra DATS, Frederiksborg amt. DATS mente, at fortællingens kunst ikke havde nydt den store agtpågivenhed i vore lokale teaterkredse, og at en fremtidig opdyrkning af feltet var værd at støtte. Det var jeg glad for, for kurset blev meget udbytterigt for mig og har allerede afsat ringe i vandet, hvilket jeg skal vende tilbage til sidst i artiklen. Først vil jeg beskrive kurset: stedet, underviserne, deltagerne, indholdet og give et par praktiske oplysninger.

”Berätterkurset” varede 5 dage og fandt sted på Fridhems Folkhöjskola, nær Helsingborg. Jeg havde længe gerne ville prøve kræfter med den mundtlige fortælling, og da jeg ikke
fandt nogle begynderkurser i Danmark på det tidspunkt, faldt valget på Fridhem (der i øvrigt planlægger at gentage kurset næste sommer).

Underviserne fra BRAK og deres fortællinger uden for højskolen

Underviserne på kurset var Berätterakademin BRAK. Gruppen, der både underviser og optræder, har eksisteret i et par år og består af to modne svenskere og en lidt yngre dansker. Christina Claesson betegner sig selv som ”berättare, författere och dramatiker”. Anders
Granström som ”berättare och skådespelare”. Svend-Erik Engh som ”fortæller og regissør”. Sammen optræder de ved fortællerfestivaller samt offentlige eller private arrangementer,
som de indbydes til. Endvidere har de deres gang på folkeskolerne, bl.a.Lund, hvor de med mellemrum banker på, afbryder undervisningen og beder om lov til at fortælle en historie for børnene. Efter gruppens eget udsagn tager det på sådan en dag ikke lang tid, før børnenes skepsis er vendt til lytteglæde og ønske om at høre mere.

Hver for sig har de deres ”steder” – borge, herregårde, haver med gamle bøge – som de i sommersæsonen vender tilbage til for besjæle og levendegøre med deres historier. Det kan være
historier, der intet har med stedet at gøre men bare har godt af at blive fortalt dér. Eller det kan være iboende historier, der fordrejes og dramatiseres. Eller det kan være skrøner om hændelser
på stedet, der giver afsæt for helstøbte og vidtløftige historier.

Således har Svend-Erik Engh sine ”Fortællinger Under Bøgen”Kgs. Have i København, hvor også hans lærlinge kan komme til orde. Anders Granström har til huse på Glimmingehus (den bedst bevarede middelalderborg i Norden, opført af danskeren Jens Holgersen Ulfstand på Gotland i 1499) og fortæller her sine bizarre udlægninger af den ”virkelige” historie. Vi kursister var inviteret med en aften under kurset, og oplevede A.G.’s dramatiske talent under fuld udfoldelse i den sparsomt belyste ”Folkstuga” i borgens kælder. Det var lige til at miste pusten over, selv som lytter. Jeg så det hele så tydeligt for mig, og led og frygtede og tvivledes og harmedes hele vejen igennem.

En anderledes på samme tid magisk og grotesk stemning herskede der under Christina Claessons fortælleraften på Hovdala Slot (nær Hässleholm).
”Skröner ved Biblioteksruinen” hed arrangementet, og vi kursister var inviteret med. Med nattehimlen og trækronerne som bagtæppe, stod C.C. dér - med kontrolleret gestik og et rævesmil om læberne - og prakkede os de mest usandsynligt groteske og makabre (og dog mulige?) historier på ærmet. Man tvivlede… og ville dog gerne tro det, for billederne
var så tydelige og sæt nu virkeligheden kan byde på så slibrige foreteelser?

Alle disse rejser i fantasien og følelserne er et tilbud til turister, der ikke har nok i at betragte gamle sten og arkitektoniske perler - heller ikke hvis de befolkes af naturtro, garnspindende statister i de virkelige omgivelser!
Tilbudet gælder i øvrigt alle, der kan nyde den enkle glæde at lytte og være medskabende med egne billeder .

Indhold og progression pĂĄ kurset

I dagtimerne fik vi kursister allehånde oplæg og input. Alle tre lærere var med hele tiden, øste af deres erfaring og arbejdsmetoder og supplerede hinanden. Enetime med personlig coaching var der også mulighed for.

Oplæggene: Stort set alle oplæg tog udgangspunkt i, at vi selv skulle sammensætte og digte vores historier ud fra vores fantasi her og nu (og lager af egne oplevelser, erindringer og erfaringer). - Kurset var altså ikke en træning i genfortælling af allerede eksisterende historier, eventyr, sagn mv, hvad man jo også kan beskæftige sig med. Nej - det gjalt vores historier. Oplæggene kunne være et billede og et ord. Eller tre lodtrukne, vilkårlige ord. Eller en halv, gådefuld historie, man skulle digte færdig. Eller (ud fra alment kendte steder som skole, hospital, lufthavn) at digte en sand og en usand historie om det samme sted. Eller at bruge et dyr som central figur. - Og meget mere…

Sværhedsgraden blev sat op fra dag til dag. I grove træk var udviklingen over dagene denne:

  1. 1) Først fx fortælle noget til hinanden to og to og så genfortælle andenpartens historie til en tredjepart.
    2) Dernæst fx få et oplæg, gå i en-rum og så fortælle for hinanden i grupper på tre.
    3) Så fx træne improvisation tre og tre, hvor man ud fra et oplæg sammen bringer en historie fra start til slut.
    4) Senere, igen på baggrund af et oplæg, gå i en-rum og så fortælle for hinanden i grupper på syv.
    5) For tilsidst at få mulighed for at fortælle for hele holdet, og for hele højskolen den sidste aften, hvis man havde mod på det. Og det var vi en del, der havde.

Forskellige formĂĄl med kurset

Der var respons hele vejen igennem, bĂĄde fra BRAK og indbyrdes. De fleste
af os var begyndere og vores formĂĄl med at deltage var vidt forskellige.
Nogle arbejdede pĂĄ krise-, tortur- og rehabiliteringscentre og havde intentioner
om at bruge fortælling som et healingsredskab. Andre var folkeskolelærere
og ville gerne øve sig i at stramme historier op. Nogle kunne måske
bruge det i forbindelse med Human Resources eller Corporate Storytelling. Andre
igen havde rent kunstneriske indgange, professionelle eller private, som jeg
selv. Stemmetræning, fokusering, publikum-bevidsthed, gestik og scenisk
optræden indgik i et vist omfang. Ligesom vi også fik tip til de
krav, fortælleren kan stille i forbindelse med den arrangerede optræden
(lys- og lydforhold, stoleopstilling mv).

Alt i alt var vi 22 svenskere og 1 dansker, foruden BRAK. Fridhem er en højskole
med sjæl, god energi, dejlige udendørsforhold og et ret godt omdømme
pĂĄ det musiske felt. Der var flere andre hold i samme uge: jazz-sammenspil,
stand-up, selskabsdans, maleri, dragebyggeri, sølvsmedie, kortfilm, Tai-Chi
mv. Hver morgen lavede C.C. morgentræning med ”De 5 Tibetanere”
(en slags Chi-Gong), og hver aften var der mulighed for at deltage i et ”kulturelt
arrangement”, i biblioteket, i salen eller udendørs.

Ringe i vandet – to fortællergrupper

Svenskerne er godt selskab, synes jeg, og et stykke tid efter kurset tog jeg initiativ til at at samle holdet igen. Det er der kommet en gruppe på fem kvinder ud af, der snart skal mødes igen for anden gang. Samtidig har jeg samlet en fortællerkreds på syv kvinder fra Frederiksværk-området, der snart skal mødes for første gang. – Og hvad der vil udspringe fra disse to grupper er en ganske anden historie!

Med tak til DATS, Frederiksborg amtskreds,

Ulla Hoffmann, Hundested

Medlem af Støbeskeen

Adresser:

Fridhems Folkhöjskola: www. fridhem.fhsk.se

Box 123, 26822 Svalöv;

tlf. 0046 418 446000;

e-mail: kontor@fridhem.fhsk.se

Berätterakademin BRAK:

www.brak.nu

    Udskriv} | Send | Hits: 1589 |