I de senere er år er desværre en kultur, der har vundet mere og mere ind i vores samfund. Der er tale om brug-og-smid-væk kulturen, som har sat vores fokus på materialistiske ting i stedet for oplevelser. Og det er en skam, da der er rigtig mange mennesker, der ikke får nær så mange oplevelser, som generationerne før det.
Oplevelser kan ikke bare ske ved at sidde og kigge ind i en skærm. Det er en passiv måde at se andre udforske og opleve livet. Når du sidder og ser folk på Youtube, der kaster sig ud i eventyr, som du selv drømmer om, men nøjes med at se på skærmen, er det desværre dig, der går glip af livet.
Låner penge for at købe nye ting
Vi har især fået en tendens til at låne flere penge for at kunne købe flere ting. I stedet for at holde os til kun at købe de ting, vi har råd til at købe, vælger vi at låne penge hos mange af de hurtige låneudbydere for at kunne få råd til det nyeste skrig på markedet. Selvom vi måske endda allerede har versioner er produktet, der fungerer glimrende, og som sikkert også vil virke mange år frem i tiden.
Vi køber iPhones på afbetaling, selvom vi har den model, der kom på markedet for bare et år eller to siden. I stedet for at beholde den, smider vi den væk og køber noget nyt.
Burde bruge flere penge på oplevelser
I stedet for at købe så mange materialistiske ting, burde vi måske i stedet have fokus på de ting, der betyder noget for os, og som vi rent faktisk bruger. I stedet for at have mange hundrede eller tusinde ting i vores hjem, burde vi måske nøjes med det, vi rent faktisk har brug for, for at kunne klare os.
Så vil vi også have flere penge til oplevelser, som vi vil kunne huske i resten af vores liv. Om 50 år kommer du ikke til at sidde og tænke tilbage på den nye mobiltelefon, du købte, eller det par bukser, du bare ikke kunne undvære. Men hvis du oplever noget ud over det sædvanlige, vil det sidde fast i din krop for altid.